Derfor skal du drikke sort te, grøn te og hvid te

By:

Der findes mange forskellige typer te, og det afhænger selvfølgelig meget af smag og behag – og i nogle tilfælde også kultur – hvilken slags te man drikker. Nogle typer te smager meget kraftigt, mens andre har en næsten forsvindende lille, men subtil smag. Nogle er gode for sundheden – andre er gode til hyggen. Her kan du læse mere om, hvorfor du skal drikke te i alle farver.

Sort te

En god kop sort te er den mest klassiske type te her i vesten, hvor vi hovedsageligt drikker te for nydelsens skyld. Vi kender især den sorte te fra English Afternoon Tea, som vores engelske naboer nyder i stor stil. Her vælger man typisk en sort te, fordi den går bedst til de søde sager. Herhjemme i Danmark drikker vi typisk den sorte te som et alternativ til kaffe – og der er også en god del koffein i sort te. Flere bruger også gerne mælk, citron eller sukker i den sorte te. Den sorte te kommer i mange varianter, så man kan vælge alt efter om man er til den helt klassiske Earl Grey, English Breakfeast eller mere frugtige eller søde udgaver. 

 

Grøn te

I Asien bliver der drukket langt mere af den grønne te – og på flere tidspunkter af døgnet. I mange lande fungerer den grønne te som en naturlig drik til flere af dagens måltider. Udover at slukke tørsten så har den grønne te også en lang række sundhedsmæssige fordele, og forskning viser, at den kan forebygge en lang række sygdomme og forsinke aldring af huden. Den grønne te kommer selvfølgelig også i mange varianter og drikkes typisk som den er eller med citron. 

 

Hvid te

Hvid te er en større sjældenhed herhjemme, måske mest fordi kendskabet ikke er så stort. Den hvide te smager mildt og dejligt og så har den, ligesom den grønne te, en række sundhedsmæssige fordele. Derfor bruger kinesere den hvide te til sundhedsfremmende initiativer.

Posted in: sort te